TILBUD: Frellsen chokoladestænger - se udvalget her

preload spinner

Summerbird

Summerbird blev grundlagt i 1986 og er siden da blevet kendt som noget af det bedste og fineste kvalitetschokolade i verden. Det prisbelønnede chokolademærke assosieres idag med deres kompromisløse tilgang til gode råvarer, deres innovative smagskombinationer og den æstetiske emballage. Summerbird producerer dansk kvalitetschokolade og sælger blandt andet fyldte chokolader, chokoladeplader, mandler og flødeboller, som alle er 100% økologiske. Køb Summerbirds eksklusive chokolade her hos Chokoart Hørsholm. 

Historien om Summerbird

Summerbird blev grundlagt i 1986 af Michael Grønlykke, der stammer fra en familie af gastronomiske pionerer. Målet med Summerbird var at skabe en økologisk marcipan af ren kvalitet, der var fri for tilsatte kemikalier og store mængder af sukker, der ofte kendetegnede den marcipan, der var tilgængelig på markedet dengang. For at supplere marcipanen udviklede Michael den ultimative mørke chokolade, hvilket resulterede i skabelsen af Summerbirds første ikoniske klassiker – sommerfuglen "Pure Amande". Dette produkt har på flere måder opnået en ikonisk status, og gennem tiden er der blevet introduceret en hel serie af sommerfugle. Så sent som i 2020 blev disse sommerfugle også tilgængelige i en mini-udgave og de kommer nu i mange forskellige udgaver. 

Summerbirds økologiske sortiment

Foruden de ikoniske sommerfugle, der fungerer som skønne chokoladesnacks, byder Summerbirds sortiment på mange andre produkter, gaveæsker, delikatesser og chokolader. Du kan bl.a. finde dragerede mandler eller hasselnødder, fyldte chokolader, mousserende vin og chokoladebarer. Alle produkter er af højeste kvalitet og udarbejdet efter de bedste råvarer. Ved udarbejdelsen af nødde dragees gennemgår nødderne en let ristning - nogle gange endda karamelisering - før de overtrækkes med et generøst lag chokolade og slutteligt rulles i et lækkert lag granulat, der tilfører det sidste smagsaftryk. Hver variant er omhyggeligt gennemtænkt, og udvalget inkluderer både klassiske smagsoplevelser som nougat, lakrids eller kaffe samt nyskabende, innovative smagskombinationer.

Foruden de dragerede nødder, der er en af Summerbirds absolutte bestsellere, udgør de smukt designede gaveæsker et uundværligt element i Summerbirds sortiment. Udvalget af gaveæsker omfatter en bred vifte af gaver i forskellige prisklasser og størrelser. Du kan bl.a. finde gaveæsker med fyldte chokolader, hvor modtageren kan dykke ned i en fortryllende verden af blød marcipan, cremede ganacher, intense frugtnoter og silkeblød chokolade. Disse fyldte chokolader findes bl.a. i gaveæskerne "Petit Four" og "Collection 18". Ud over dette inkluderer gaveæskerne også chokolade i ren form i forskellige variationer, som du vil finde i "Tapas" gaveæsken, der præsenterer hele 9 forskellige chokoladesorter. "Tapas" æsken og "Petit Four 8" udgør perfekte gaveæsker til situationer, hvor man samles flere sammen og ønsker at dele og smage forskellige varianter.